Intelligent samkørsel

Samkørselsprojektet er nu klar til at gå ind i næste fase.

Nu skal vi i Voldum nemlig til at køre sammen for netop at opnå en lang række fordele, såsom nye bekendte, sparede kørselsomkostninger, formindskede miljøgener, lidt mindre kø og kaos på ind-og udfaldsvejene fra de større byer, som vi pendler til og fra samt en lang række andre fordele, der vil forbedre livskvaliteten og det sociale sammenhold i Voldum.

Voldum har allerede fået en ubetalelig og uvurderlig omtale i en utrolig lang række medier, både lokale og landsækkende, og i både radio, tv og de trykte medier, så mange flere folk kender i dag Voldum som en progressiv, dynamisk og nytænkende landsby, der ikke sidder og venter på, at fremtiden kommer herud. Voldum skaber den selv.

Vi er også ved at kunne fortælle om nogle af resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne i Voldum, og det vil vi gerne løfte sløret for på et møde den 22. april i Voldum-Hallen (se begivenhedskalenderen).

Nu er forundersøgelserne imidlertid forbi – Snak er ikke længere nok, og projektet skal gå ind i en ny fase: – kørselsfasen.

På mødet skal vi drøfte, hvordan vi kommer i gang med at køre sammen på en intelligent måde.

Alle er meget velkomne. Også folk fra andre landsbyer, der vil høre om projektet.

Holger Bjerregaard, Voldum Lokalråd
Jørgen Møller, Aalborg Universitet

———————————————————————————————

FØRSTE OPLÆG TIL INTELLIGENT SAMKØRSEL

Voldum – Fremtidens vinderlandsby går nu i gang med et nyt og spændende projekt. INTELLIGENT SAMKØRSEL.

I et samarbejde mellem Ålborg Universitet v/ Landdistriktsforsker Jørgen Møller, Trafikforsker Niels Agerholm og Voldum Lokalråd sættes der nu et spændende projekt i gang omkring Intelligent samkørsel.

Projektet handler i korte træk om, at vi, der bor på landet, allerede er dygtige til at køre sammen, fordi der er langt imellem busserne, men det kan blive endnu bedre.

INTELLIGENT SAMKØRSEL.

Projektet udføres også i Fuglebjerg sogn på Sjælland syd for Næstved. Voldumområdet i Favrskov er valgt, fordi Voldum som sådan er kendt for at være langt fremme med planlægning og udvikling af landsbyen.

Projektets fokuspunkter.

Læs mere…. 

Få mere inspiration til, hvordan man gør… 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>