Om Voldum

Voldum er en moderne og åben landsby, som ligger midt imellem Aarhus og Randers perfekt placeret i det Østjyske vækstområde.  Samtidig giver naturperlen Alling Ådal og det idylske og romantiske Clausholm Slot, som er vores stolthed her på egnen, Voldum de skønneste natur- og kulturoplevelser helt tæt på.

10. min. til motorvej E45

Voldum ligger i Favrskov kommune kun 10 min. fra E45 og kun 15-25 km. fra Aarhus og Randers. Vi har egen friskole, en meget aktiv idrætshal, lokale dagplejere, børnehave, købmand, ældrecenter, forsamlingshus og meget mere. Samtidig har vi et meget aktivt forenings- og erhvervsliv, sidstnævnte omfatter mere end 50 virksomheder.

Hele pakken – hele livet.

I Voldum bor vi ca. 1.000 personer. Sammen nyder vi landlivets goder og drager fordel af de nærliggende storbyers tilbud. Vi kan her i fællesskab skabe de perfekte rammer for et fælles, godt og trygt sted at bo – også i fremtidens landsby. Voldum er nemlig kendetegnet ved at have en lang kulturel baggrund og ved, at vi har alle institutioner til alle aldre. Ja, populært sagt, Voldum har: ”hele pakken – hele livet”. 

Se Voldum på et kort

Voldum ligger i landzonen i Favrskov kommune og hører dermed til den del, der ligger uden for de 5 største byer (Hadsten, Hinnerup, Hammel, Hvorslev og Granslev), og hvis befolkning udgør 40% af Kommunens godt 47.000 indbyggere

Voldum har:

  • pr feb. 2013 868 indbygger (plus opland i alt ca. 1200)
  • egen friskole (opstart 2012), Voldumegnens Friskole – ca. 90 elever – kører med overskud allerede 1. år
  • kommunal Børnehave og dagpleje – fælles ledet med bl.a Hadbjerg Børnehave
  • kommunalt plejehjem
  • 2 kirker, Voldum og Rud kirker
  • 46 erhvervsdrivende inkl. landbrug
  • dagligvarebutik
  • ca 30-35 offentlige jobs (Skole, børnehave, dagpleje, etc)
Læs mere:
Kontakt os: