Hanna – mit aktive ældreliv i Voldum

Hanna - mit aktive ældreliv i Voldum

”Det er hyggeligt at gøre ting sammen. Det vigtigste er fællesskabet. Vi får os en god snak, mange kan jo fortælle om oplevelser i deres tilværelse. Og vi hjælper hinanden med kaffe, dække bord og gøre klar.”

Det aktive ældreliv

Hanna Nielsen er én af de mange aktive pensionister i Voldum. Hun er med i pensionistforeningens bestyrelse og er med til at tilrettelægge programmet med tilbud til de ældre. I vinterhalvåret er der hver fjortende dag foredrag, musik og sang, underholdning og bankospil. Det foregår for det meste i Voldumcentret. Om sommeren er der 1-, 2- og 5-dags ture.

Favrskov Kommune byder også på aktiviteter, der ligeledes foregår i Voldumcentret. Der er mandagscafé med bankospil, højtlæsning, film, gymnastik-siddedans. Og ikke mindst kaffebord og sange.

Det er hyggeligt at gøre ting sammen. Det vigtigste er fællesskabet. Vi får os en god snak, mange kan jo fortælle om oplevelser i deres tilværelse. Og vi hjælper hinanden med kaffe, dække bord og gøre klar.”

Der er også aktiviteter torsdag formiddag. Det er nogenlunde de samme aktiviteter, der foregår, men torsdag spilles der også wii.”Nogen gange kører vi ture i minibus ud i det blå eller til butikscenter. Vi har også temadage, hvor vi laver forskellige ting, for eksempel laver vi smykker eller syr puder.

Den sidste fredag i hver måned laver nogle af byens pensionister mad i Voldumcentret og byder så ind til fællesspisning. Alle er velkomne.

Hanna deltager også i aktiviteter i Sundhedscentret i Hadsten. Hun er blandt andet med til siddedans, delvist for det hyggelige samværs skyld, og så går hun til edb-kursus i Hadsten Datastue i Sundhedscentret.

Hendes store interesse er at cykle. Hun har altid cyklet meget, til både Hadsten, Hornslet, Randers og Hinnerup, og det gør hun stadig. Hendes mand er på plejehjem i Hinnerup, og kun når det er koldt tager hun flextur, ellers snupper hun cyklen flere gange om ugen, når hun skal besøge ham.  Cyklen er for det meste også i brug, når hun skal over til aktiviteterne i Hadsten.

Derhjemme laver hun dekorative kort, hører musik, ordner sin have eller hygger om sine katte. Efter at manden er kommet på lejehjem, kan hun godt være lidt ensom. Så besøger hun en dame, der også er ensom og som ikke kan deltage i de tilbud, der er. I Hadsten har hun også fået bekendtskaber, som hun glæder ved at kigge indenfor hos dem.

Hanna Nielsen er født i Voldum. Hun har tre børn, svigerbørn og tre børnebørn. De bor i henholdsvis Nielstrup, Ulstrup, Skørping og Aarhus. ”Det er en stor glæde med en dejlig familie.

Den eneste anke Hanne Nielsen har over at bo i Voldum, er at rutebilens køretider er blevet voldsomt beskåret. Der er kun nogle få afgange på hverdage og slet ingen i weekenderne, og hun kan derfor ikke besøge sin søster, der bor på plejehjem i Randers.

Fakta:
Udover de forskellige aktiviteter der foregår i Voldumcentrets fællesrum, er centret også bolig for ti-tolv plejekrævende beboere.

Se de mange andre historier om, hvorfor det er rart at bo i Voldum

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>