Natur

Voldum ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og enge.

Tæt på barokslottet Clausholm Slot og naturperlen Allinge ådal ligger Voldum. Naturen har her været ekstra gavmild med hensyn til placering af skønne naturperler, oaser og varieret terren. 

Neden for kan du læse om forskellige ture, der vil bringe dig rundt i området omkring Voldum, Clausholm og de omkringliggende landsbyer. Turene dækker et bredt spektrum af oplevelser i miljøer med skov, enge, bakker og meget mere – kort sagt, de vil give dig et rigtig godt indtryk af den skønne og mangesidede natur, området byder på.

Tur nr. 1 – gennem Clausholm skov
Turen er velegnet som spadseretur og varer ca. 1 time – uden hastværk. Du føres gennem lavbundsarealer langs en lille å, og det kan derfor anbefales at tage godt fodtøj på.

Turen starter på Mygindvej ca. 500 m. fra slottet, efter at have passeret åen. Gå ind i Mygind skov til højre langs åen og gå over denne og tilbage på vest-side til Mygindvej. Turen er også velegnet til en lille løbetur, hvorfor du også sagtens kan møde ‘løbere’ på deres fitnesstur gennem skoven.

Tur nr. 2 – med udsigt over by og Djursland
Denne tur er en kort gåtur med start fra kirkepladsen ved Voldum Kirke. Gå her mod syd op bag Voldum Kirke til møllen. I fint vejr kan der skues langt ind over Randers og ud over Djursland.

På cykel kan du komme rask af sted. På en time når man langt omkring. Området er lidt bakket, men ikke mere end at du let kan overkomme at trække cyklen op ad de længste stigninger for at nyde nedturen i fulde drag.

Tur nr. 3 – gennem de sydøstliggende nabolandsbyer
Dette er en cykeltur, der starter ved kirkepladsen og går ud af Skadervej. Den bringer dig på en gammel vej med mange små bakketoppe til Skader. I bunden af byen drejes til højre ad den lille vej langs Skader å til Østrup og videre mod Halling. Du kører ud af Favrskov Kommune på vej mod Skader og ind igen ved Langskov. Fra Langskov foreslås en tur på grusvejen Elkærvej op over marken tilbage til Bramstrup.

Tur nr. 4 – gennem de nordvestliggende landsbyer Clausholm Slot

Dette er en lidt længere cykeltur, der bringer dig fra Nielstrup til Rud Kirke – og videre over motorvejen og til højre til Hallendrup. Kør derefter videre mod Ginnerup ud af kommunen til Trustrup og under motorvejen tilbage ad Nevermosevej og ind i kommunen igen til Hvalløs. Herfra kører du til venstre ad Dyrehavevej på højdedraget mod Clausholm Slot. Turens eneste farlige strækning med en del trafik, er det sidste stykke mod syd fra Clausholm til Voldum.

Rigtig god fornøjelse :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>