Nye oplevelser venter i Alling Ådal

Ny bro over Alling Å

Den nye bro skal gøre det muligt at krydse Alling Å, så man kan få oplevelser i hele ådalen.

Nu kan du krydse Alling Å ude midt i ådalen. Naturstyrelsen har fået sat en bro op i ådalen mellem Årslev og Hvalløs.  Selve stisystemet til og fra broen er endnu ikke på plads, men stierne bliver etableret her i efteråret 2013.

Den nye bro skal gøre det muligt at krydse Alling Å, så man kan få oplevelser i hele ådalen.

Det er hensigten at stisystemet i ådalen skal give besøgende øget mulighed for at opleve naturen på helt tæt hold. Og netop oplevelser og muligheder for aktiviteter er nøgleord for en lokal gruppe af brugere omkring Årslev og Voldum. Gruppen er i færd med at projektere et rekreativt areal med bl.a. bålhytte, shelters og toilet. Bålhytte med shelters forventes opsat i ugerne efter efterårsferien. Gruppen arbejder også med at formidle områdets natur og kultur til områdets gæster.
Du kan læse mere om hele naturgenopretningsprojektet i Alling Ådal.

Jan Grundtvig Højland fra Naturstyrelsen