Pilgrimsvandring til Hadbjerg Kirke

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
29/04/2018
16:30 - 19:00

Lokation
Voldum Kirke

Kategorier


I år begiver vi os på den 13. pilgrimsvandring siden starten i 2006, og vi skal i år besøge den sidste af vores nabokirker – så har vi været hele vejen rundt!

Denne gang vandrer vi sidst på eftermiddagen, og vi håber naturligvis på en dejlig lun og solrig forårsdag.

Vi starter med en kort andagt i Voldum Kirke, inden vi begiver os mod Hadbjerg Kirke. Vi går op ad Sophie Amalievej til Baskærvej, videre ud af Møllevej og gennem Langskov, hvor vi krydser landevejen og går ad Bavnehøjvej til Hadbjerg Kirke.

01-Side 15_Hadbjerg Kirke

Tidligere sognepræst Ole Juul vil vise os den gamle middelalderkirke og fortælle om dens historie.

Lise krydrer turen undervejs med bibelord og salmer.

Vi slutter med en sandwich og en øl/vand – menighedsrådet er vært.

Husk fornuftigt tøj og fodtøj samt en drikkedunk med vand. Samkørsel tilbage kan aftales med menighedsrådet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *