Spørgsmål til lokalpolitikerne

Fortsat: Spørgsmål fra Voldum Lokalråd til de politiske partier i Favrskov Kommune forud for det kommende kommunevalg 2013.

Gå til første side
Gå til forrige side

7: Voldum ønsker at få del i kommunens kulturliv og arrangementer. Vil I arbejde for at placere kulturbegivenheder og andre arrangementer i Voldum?

Svar Venstre:
Ja: I Venstre synes vi det vil være fint, at placere kulturbegivenheder m.v. i Voldum. Da mange af de initiativer der tages i Favrskov tages af frivillige, så er det jo med at byde sig til der. I skal også være stolte over de mange kulturbegivenheder, I selv skaber. Her tror jeg, at glæden bliver dobbelt. 

Svar Socialdemokratiet:
Kommentar: Ja, i Voldum og andre byer. Det kan ske ved støtte gennem f.eks. Kulturelt Samvirke, hvor man tidligere har arrangeret korsang i Hallen. En landsby som Røgen arrangerer mange koncerter, så hvad skulle holde Voldum tilbage. I har jo både harmonikaspillere, rappere, sangskrivere og andre talentfulde mennesker. Det er bare om at komme i gang.

Svar Konservative:
Ja. Kommentar: Ideen lyder udmærket, men umiddelbart mener jeg, at det må være op til lokale ildsjæle at foreslå arrangementerne. Så vil jeg gerne være med at se positivt på initiativerne.

Svar Enhedslisten:
Vi ønsker generelt at sprede de kulturelle tilbud ud i hele kommunen. Man kunne fx forestille sig en ‘satellit-ordning’ således at kulturelle arrangementer i en af kommunens store byer så vidt muligt suppleres med et arrangement i en af de mindre byer.

Svar DF:
I Voldum lokalområde ligger en unik kulturperle, Clausholm som kunne være rammen om f.eks. udendørs koncerter i slotsgården. Dansk Folkeparti vil alle relevante steder gøre opmærksom på lokalrådet og Clausholm som lokal kulturperle.

Gå til næste side

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *