Kategoriarkiv: Byliv

En dejlig (og vemodig) dag

1-IMG_5548
Det blev en smuk og begivenhedsrig dag, da Voldum og Rud Sogne sagde farvel til Anne-Marie Damsgaard Ditlev, vores sognepræst gennem de sidste 21 år. Først med en stor festgudstjeneste i en propfyldt Voldum Kirke og senere med en stor reception i Voldum-Hallen, hvor der heller ikke kunne presses ret mange flere ind! På den måde blev der sagt et endeligt farvel til den afholdte præst. Se fotos fra dagen her.

Anne-Marie takker af…

Sognepræst Anne-Marie Damsgaard Ditlev takker af

Sognepræst Anne-Marie Damsgaard Ditlev takker af


Vores sognepræst Anne-Marie Damsgaard Ditlev fratræder efter nytår sit embede efter godt 21 år i vores sogne. I den anledning er der en festlig AFSKEDSGUDSTJENESTE søndag den 3. januar 2016 kl. 11.00 i Voldum Kirke. Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet på AFSKEDSRECEPTION i Voldum-Hallen samme dag kl. 13-15. Alle er velkomne til at deltage i denne festlige, men også vemodige dag.

Julen banker på …

og i Voldum begynder den dejlige juletid allerede den 25. november, og søndag den 29. fejrer vi julen vi det meste af dagen.

Festgudstjeneste
Kl. 13.30 åbner Voldum Kirke for kirkens nytår, første søndag i advent. I år vil dette blive fejret med en festlig eftermiddagsgudstjeneste med dejlige profetier om Kristi komme og med smukke adventssalmer som bl.a. Vær velkommen Herrens år.

Det nye kirke-skole-kor medvirker også ved gudstjenesten.

Gløgg og æbleskiver
Efter gudstjenesten byder Voldum og Rud kirker i samarbejde med Voldum Lokalråd på gløgg og æbleskiver i Voldum Kirkehus.

Juletræet tændes
Når mørket falder på, går alle i samlet flok til Byparken, hvor byens juletræbliver tændt.

Og husk …

Åben kirke
I hele december måned er Voldum Kirke åben fra kl. 10-19 alle dage. 

Læs mere …

Voldum Bypark

 

Voldum Bypark
Solgårdsvænget

Voldum Lokalråd kalder til forårs-klargøring af vores bypark.

Lørdag d. 2. maj fra kl. 09.00 til 12.00

Voldum Lokalråd og Beboerforeningen Solgårdsvænget har brug for hjælp til mindre opgaver i kategorien havearbejde, så byens park, der til daglig er til glæde og gavn ikke alene for beboerne i Solgårdsvænget, men også for andre i byen og ikke mindst vores institutioner, kan fremstå pæn og indbydende.

Derfor…mød op og lad os få 3 hyggelige timer med arbejde og socialt samvær.

Vel mødt!

10802409_1567096400172703_1843354802_n

Frivillig i Voldum

I Voldum er der et stort engagement og et super godt netværk af frivillige, som hjælper til, når og hvor det er nødvendigt. Det kendetegner vores by – og det er vi utrolig glade og stolte over.

Men – vi kan altid bruge flere hænder…

Så skulle du have lyst til at give en hjælpende hånd, blive besøgsven eller være med til at udvikle byen og skabe nye tiltag i vores lokalområde – så hører vi rigtig gerne fra dig. Det kan bl.a. være inden for:

  • skole- og fritidsordning (se TV2 Østjylland indslag om Senior Service nedenfor)
  • sport og idræt
  • forsamlingshus
  • kirkelivet
  • lokalrådet
  • ældrelivet 

Bonuseffekt: et godt netværk og naboskab på kryds af generationer og interesser!

Velkommen til Voldum

Her på siden kan du få et indblik og et indtryk af, hvem vi er, og hvordan vi lever i Voldum. Du vil kunne følge med i debatter om stort og småt – og deltage i emner vi diskuterer i fællesskab og åben dialog.

Vi er glade og stolte over at kunne byde dig velkommen til en moderne og åben landsby. Voldum ligger i helt unikke og naturskønne omgivelser ved Alling Ådal midt imellem Aarhus og Randers tæt ved det idylske og romantiske barokslot Clausholm Slot, som er vores stolthed her på egnen.

Læs resten

Købmandsbutikken rengjort

Kære Voldum borgere.

Tusinde tak for den store opbakning med oprydningen ved Købmanden.

Vi var nok klar over, at der i byen var en opbakning til denne opgave, men at der kl. 9:00 en søndag morgen stod ca. 60 ”Voldumgensere” klar til at tage fat var stort – og der kom flere til i løbet af formiddagen. Læs resten

Nyt boligområde nord for Voldum-Rud Vej

Nyt boligområde nord for Voldum-Rud Vej

Nyt boligområde nord for Voldum-Rud Vej

Voldum Lokalråd har ved møder med Favrskov Kommune nu drøftet mulighederne for udstykning af et nyt boligområde i Voldum. Det drejer sig om området langs Voldum-Rud Vej mellem Voldum-Hallen og Stadion. Hertil har Favrskov Kommune udarbejdet to oplæg / forslag til en ny lokalplan med nedenstående bebyggelsesstrukturer:

  • en tæt-lav rækkehusbebyggelse
  • en åben-lav parcelhusbebyggelse

Læs resten